Kanaldimensionering er det trin, hvor en ventilationstegning bliver til en indkøbsliste. Du ved, hvor meget luft et lokale, en maskine eller et udsugningspunkt skal flytte, og du mangler at vide, hvilken rørdiameter der kan bære luftmængden uden at spilde ventilatoreffekt eller fylde hele loftrummet. Denne side starter beregneren i formlen Rørdiameter, så diameteren er svaret, mens luftmængde og lufthastighed er de værdier du indtaster.
Fremgangsmåden er kort. Indtast luftmængden i m³/h, vælg den lufthastighed du vil dimensionere efter, og læs den nødvendige rørdiameter direkte i resultatfeltet. Da en kanal i netop den teoretiske størrelse ikke findes, markerer beregneren samtidig nærmeste standardstørrelse, og valget af rørtype skifter mellem hele spektret, spiro-størrelserne og de mindre transportstørrelser, så forslaget er noget du reelt kan bestille.
Når du har en standardstørrelse, bør du kontrollere den. Skift til formlen Lufthastighed med den reelle diameter og samme luftmængde, så kan du se hvilken hastighed du faktisk ender med — runder du én størrelse op, falder hastigheden, runder du ned, stiger den. Se derefter på tryktabet: Pa pr. meter for selve kanalen og samlet Pa, når du indtaster kanallængden. Gør du det gren for gren, har du de tal, der skal til for at vælge ventilator senere.
Valg af størrelse er altid et kompromis mellem kanalpris, plads, støj og energiforbrug. En rummelig kanal koster mere i plade, men mindre i strøm i hele anlæggets levetid; en snæver kanal er billig at montere og dyr i drift. Beregneren træffer ikke valget for dig, men den viser begge konsekvenser samtidigt, mens du stadig kan vælge.
Gang kanalens tværsnitsareal i m² med lufthastigheden i m/s og derefter med 3600, så får du luftmængden i m³/h. Indtast rørdiameter og lufthastighed ovenfor, så gør beregneren det for dig.
Start med den luftmængde hvert punkt kræver, vælg den lufthastighed du vil dimensionere efter, og læs den nødvendige rørdiameter. Rund til nærmeste standardstørrelse, kontrollér den reelle lufthastighed og tryktabet, og læg tabene sammen langs den mest modstandsfyldte strækning.
Ventilatoren skal dække den samlede luftmængde for alle punkter, der kører samtidigt, leveret mod anlæggets samlede tryktab. Læg luftmængderne sammen, læg derefter tryktabene sammen langs den kritiske strækning, så har du et driftspunkt i m³/h ved et givet tryk i Pa.
Luftmængde er lig tværsnitsareal gange lufthastighed. Arealet vokser med kvadratet på diameteren, så en lille ændring af rørdiameteren har stor effekt: holder du luftmængden fast og gør kanalen mindre, stiger lufthastigheden kraftigt.
Den samme luftmængde gennem et mindre tværsnit giver højere lufthastighed, og tryktabet vokser omtrent med kvadratet på hastigheden. Samtidig vokser tabet pr. meter, når diameteren falder, fordi luften rører forholdsmæssigt mere kanalvæg.