Beregneren arbejder i tre formler, og du vælger den, hvor den værdi du mangler, er svaret. I hver formel er det felt, der beregnes, gråtonet, mens de øvrige felter kan justeres med skyderne eller ved at indtaste et præcist tal.
Feltet kanallængde ændrer ikke diameter, lufthastighed eller luftmængde. Det omregner alene tryktabet pr. meter til et samlet tryktab for den længde lige kanal.
Tryktab er det tryk, ventilatoren skal overvinde for at presse luften gennem kanalsystemet. Beregneren viser det på to måder. Pa/m er tabet pr. meter lige kanal — en egenskab ved kanalstørrelsen og lufthastigheden, uafhængigt af strækningens længde. Samlet Pa er dette tal ganget med den kanallængde du har indtastet, altså tabet for netop den strækning.
Tre forhold øger tryktabet: højere lufthastighed, mindre diameter og større længde. Hastigheden er den stærkeste af de tre, fordi tabet vokser omtrent med kvadratet på hastigheden. Tallene her dækker kun lige kanal — bøjninger, overgange, spjæld, hætter og filtre har deres eget tab, som du henter i komponenternes datablade og lægger til.
Friktionsværdierne bag beregningen forudsætter almindelig galvaniseret kanal i ren tilstand. En kanal med belægning af støv, fedt eller spåner indvendigt har et højere reelt tab end det beregnede.
Valget af rørtype ændrer ikke beregningen. Det ændrer alene, hvilke standardstørrelser knapperne "Vi anbefaler — Ø mm" tilbyder, så du lander på en størrelse du reelt kan bestille. Matematikken er den samme uanset type.
Typiske dimensioneringsintervaller efter anvendelse. Betragt dem som et udgangspunkt, og kontrollér derefter det resulterende tryktab i beregneren.
| Anvendelse | Lufthastighed | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Hovedkanaler (indblæsning og udsugning) | 8–12 m/s | Fører hele luftmængden; højere hastighed giver mindre kanaler, men større tryktab. |
| Stikkanaler | 5–8 m/s | Dimensioneres normalt lavere end hovedkanalen for at holde støjen nede tæt på arbejdspladserne. |
| Punktudsugning (arme, hætter) | 10–15 m/s | Kræver tilstrækkelig hastighed ved indfangningsstedet, så røg, støv eller olietåge trækkes ind. |
| Spån- og støvudsugning | 18–25 m/s | Skal ligge over materialets transporthastighed, ellers lægger materialet sig og stopper kanalen. |
Luftmængden følger af kanalens tværsnit og lufthastigheden i den: gang tværsnitsarealet i m² med hastigheden i m/s og derefter med 3600 for at få m³/h. I beregneren behøver du ikke regne selv — vælg formlen Luftmængde, indtast rørdiameter og lufthastighed, og resultatet vises direkte. For et helt anlæg lægger du normalt de nødvendige luftmængder for hvert udsugningspunkt eller lokale sammen og dimensionerer hovedkanalen efter summen.
Start med den luftmængde, hvert punkt kræver. Vælg derefter den lufthastighed du vil dimensionere efter, og lad beregneren give dig den nødvendige rørdiameter. Rund op til nærmeste standardstørrelse, kontrollér den resulterende lufthastighed og tryktabet for den reelle størrelse, og indtast kanallængden for at se det samlede tryktab i Pa. Gentag gren for gren og læg tabene sammen langs den længste og mest modstandsfyldte strækning — den strækning afgør, hvilken ventilator du skal vælge.
Ventilatoren skal levere den samlede luftmængde for alle punkter, der kører samtidigt, mod anlæggets samlede tryktab. Brug beregneren til at finde tryktabet for hver kanalstrækning, læg tabene sammen langs den kritiske strækning, og tilføj tabene for filtre, hætter, bøjninger og øvrige komponenter fra deres egne datablade. Resultatet er et driftspunkt — luftmængde i m³/h ved et givet tryk i Pa — og det er dette punkt, ventilatoren vælges efter.
De tre er bundet sammen: luftmængde er lig tværsnitsareal gange lufthastighed. Fordi arealet vokser med kvadratet på diameteren, har en lille ændring af diameteren stor effekt. Holder du luftmængden fast og gør kanalen mindre, stiger lufthastigheden kraftigt. Holder du hastigheden fast og gør kanalen større, bærer den langt mere luft. Derfor kan du i beregneren løse for netop den af de tre, du mangler.
Der sker to ting på én gang. Den samme luftmængde gennem et mindre tværsnit betyder højere lufthastighed, og tryktabet vokser omtrent med kvadratet på hastigheden. Samtidig vokser tabet pr. meter, når diameteren bliver mindre, fordi luften er i kontakt med forholdsmæssigt mere kanalvæg. Ét trin ned i kanalstørrelse kan derfor hæve tryktabet betydeligt — ikke kun marginalt.